Idag var det fantastisk vejr og vi havde fået babysitter - to styk fra Danmark - til Ingrid, så nu var det tid for tur. Derfor stod den famøse Vågakallen - kendt for sine luftige partier og bratte opstigninger men med en udsigt fra toppen som ikke kan sammenlignes - for tur. Nu har vi kigget på den fra lejligheden i 2 år, her til højre over fiskebåden.
Turen gik vi med godt selskab - Anette og Kjartan fra tiden heroppe og en kollega, Kjersti som jeg arbjeder med nu på sygehuset.
Her et af de luftige partier (fotograferet på turen ned).
Louise hygger sig inden hun skal i renden...
Turen over det famøse "Hustag" - en travers, hvor det falder et par hundrede meter ned på siden. Hvor langt tør man hverken tænke på eller kigge ned for at afgøre...
Men turen belønnes med en helt fantastisk udsigt - 360 grader over hele Lofoten og mod fastlandet...
Alting bliver jo så småt fra toppen - her ses Henningsvær, vores lejlighed ligger lige midt i billedet i den store hvide bygning...
Så nu har vi nydt udsigten oppefra istedet for bare fra lejligheden og op... Tak for babysittning- Ingrid og hendes bedsteforældre nød også dagen i Henningsvær på klatrecafeen og i solen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar